Jeg er vild med denne salat, den har så meget saft og kraft fra de stegte tomater.
Fyldig salat med stegte tomater og bønner
Tomater, bønner, salte oliven, avocado, asparges, hvidløg
Udstyr
- 1 Ovn med bageplade bagepapir
- 1 ovnfast fad
- 1 Serveringsfad Eller bland i den du steger tomaterne i, bare den er stor nok
- 1 Grøntsagskniv
- 1 Skærebræt
Ingredienser
- 500 gram Grønne bønner fra frost
- 4 stk Blomme tomater
- 4-6 stk Friske grønne asparges
- 1 stk Moden avocado
- 1 stk Rød snack peber
- ca. 15 stk Sorte salte oliven ( de er med sten) Stil evt. en skål med flere oliven, nogen elsker dem andre er knap så vilde med dem..
- 1 drys Salt, peber, timian
- ½ dl olie
Sådan gør du
- Start med at tænde ovnen på 175 grader.Du kan med fordel lave bønner og tomater dagen før eller tidligere på dagen, så de kan afkøle inden du blander salaten.
- Giv de frosne bønner et hurtigt skyl med koldt vand, og fordel dem på bagepladen.Drys med salt, peber og timian og olie.Bland godt og de er klar til at komme i ovnen.Forventet tid ca. 15 -20 min. De må gerne tage en smule farve.Skær dem i mindre stykker når de er afkølet.
- Tomaterne halveres og gives et drys med salt, peber og timian og lidt olie. Du kan tilsætte lidt presset hvidløg, kan undlades men det giver salaten et ekstra pift. Blandes godt i et ovnfast fad.Bag ca. 20 -30 minutter ( en smule længere end bønnerne) De må gerne tage lidt farve og "falde ud"Sæt til side og afkøl.Du kan vælge at blande hele din salat i dette fad når tomaterne er afkølet.Sørg så for at det er stort nok til det hele.
- Knæk enderne af de friske asparges og skær dem i mindre stykker som det passer for dig.
- Ligeledes snack peber og avocado.
- Når bønner og tomater er afkølet, fordeler du alle grøntsager i fadet og pynter med de sorte oliven.Sørg for at man kan se alle de skønne farver når du serverer.Brug evt. en smule olie hen over og evt. lidt balsamico.